Laboratorieleder – Gammelrand Beton

Siden 1932 har Gammelrand Beton fremstillet kvalitetsprodukter til markeder i bygge- og anlægssektoren. Produktionen foregår på fuldautomatiske anlæg, der er med til at sikre en ensartet høj produktkvalitet og rationel arbejdsgang. Kvaliteten styres gennem virksomhedens eget laboratorium. En fleksibel ekspedition og egen vognpark sørger for korrekt og hurtig levering til byggepladser mm. Gammelrand Beton har 80 ansatte.

Jobbet

Laboratoriet, der kontrollerer betonvarer for styrke, dimensioner og tæthed, er med til at sikre høj produktkvalitet, faglig vejledning og gennemførsel af halvårlige auditeringer.

Med reference til ledelsen søger vi en laboratorieleder med ansvar for at lede og motivere laboratoriets 2 dygtige laboranter. Yderligere vil du tage det overordnede ansvar for kvaliteten ved at styre en løbende proceskontrol og prøveudtagning. Du vil sikre implementering, opdatering og validering af nye analyser og metoder.

Du vil handle på laboratorieresultater for at sikre, at slutproduktet er i overensstemmelse med kvalitetskravene i virksomheden. Reklamationer vil være dit ansvarsområde og kan kræve din tilstedeværelse hos slutbruger og kunde.

Desuden vil du have ansvaret for at sikre, at laboratorieudstyret vedligeholdes og kalibreres.

I tæt samarbejde med produktionslederen vil du slutteligt sikre produktkvaliteten og driften i fabrikken.

Gode sprogkundskaber i dansk og engelsk er nødvendige.

Din profil

Den ideelle kandidat kan komme fra en tilsvarende stilling, gerne inden for branchen eller en relateret industri.

Du har:

  • Erfaring med og lyst til daglig ledelse
  • Erfaring inden for teknisk analyse
  • Dedikeret interesse for måling og forbedring af analyseperformance
  • Dedikeret interesse for udvikling og forbedring af analysemetoder

Uddannelse: Ingeniør, tekniker eller tilsvarende med relevans for stillingen.

Du motiveres af at navigere i en flad organisation med korte kommandoveje og er klar over det ansvar, det indebærer. Du er derfor:

  • Selvkørende og selvmotiverende
  • Fokuseret og resultatorienteret
  • Omhyggelig og kvalitetsbevidst

Læs hele jobannoncen HER

Vi holder julelukket fra d. 22 december til d. 1 Januar. Begge dage inkl.  ​