Miljøbelægning - Belægninger af genbrugsbeton

​Genbrugsbeton

Miljøbelægning er betonsten og -fliser hvor 50% af tilslaget består af genbrugsmaterialer fra knust beton samt stenmel som er et restprodukt fra knusning af stenmaterialer.

​

Materialet er udviklet for at imødekomme behovet for, at minimere forbruget af naturlige råmaterialer som sand og sten. Gammelrand Beton er i den forbindelse blevet godkendt til at modtage udtjente betonvarer til nedknusning og genbrug i ny beton. Det giver store muligheder for at reducere forbruget af råmaterialer.​

​

Dette er en generel udfordring i hele verden, hvor det har udmøntet sig som en del af FN’s verdensmål.

​

Verdensmål nr. 12 omhandler at økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducerer vores fodaftryk på naturen ved at ænd-re på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Dette vil blandt andet være en begrænsning af forbruget af råstoffer.

​

Miljøbelægning er et håndgribeligt resultat af dette verdensmål og en brik i arbejdet med at opnå en bæredygtig verden.​


Miljøbelægning produceres som en to lags belægning hvor der er en bagbeton med genbrugsmaterialer (knust beton og stenmel) og et overfladelag uden genbrugsmaterialer.

​

Derved opnås samme udseende og overfladeegenskaber som på vores traditionelle betonbelægninger.